-
1 nog
nog [nuːɡ]1. genug;nog (med) pengar genug ( oder genügend) Geld;mer än nog mehr als genug;ha nog av ngt von etwas genug haben;ha fått nog av ngt etwas satt haben;vara nog för ngn jdm genügen;inte nog med att nicht genug damit, dass;nu är det nog! jetzt ist es (aber) genug!2. reichlich;bra nog mycket reichlich viel;dumt nog dumm genug, dummerweise;ledsamt nog leider;nära nog beinahe3. wohl; sicher; zwar; schon;han kommer nog er wird schon kommen;det är nog sant, men es ist zwar wahr, aber -
2 mer
med mera (m.m.) und dergleichen;(allt) mer och mer immer mehr;mer eller mindre mehr oder weniger;inte mer än nur noch;mer än nog (väl) mehr als genug -
3 enough and to spare
mer än nog -
4 more than enough
mer än nog, tillräckligt -
5 reichen
mir reicht’s! umg nu får det vara nog!;es reicht mir umg jag har fått mer än nog (av det);so weit das Auge reicht så långt ögat når;vt jdm etwas reichen räcka ngn ngt -
6 mera
med mera (m.m.) und dergleichen;(allt) mer och mer immer mehr;mer eller mindre mehr oder weniger;inte mer än nur noch;mer än nog (väl) mehr als genug -
7 plenty
adj. massor av; gott om; mer än nog--------adv. mycket (slang)--------n. överflöd; stor mängd; rikedom; tillräcklig mängd; välstånd* * *['plenti] 1. pronoun1) (a sufficient amount; enough: I don't need any more books - I've got plenty; We've got plenty of time to get there.) gott om2) (a large amount: He's got plenty of money.) massor av, massvis med2. adjectiveThat's plenty, thank you!) tillräckligt, nog- plentiful -
8 alltför
['al:tfö:r]adv.слишкомmer än nog, mer än nödvändigt————————слишком, чересчур -
9 ample
adj. riklig; stor; rymlig; vidsträckt* * *['æmpl]((more than) enough: There is ample space for four people.) mer än nog, gott om- amply -
10 amply
-
11 bellyful
n. så mycket man orkar, få mer än nog -
12 stark
adjektiv1. stærk, som har muskler, som orker megetRepet håller nog, det är mycket starkare än det gamla
Rebet holder sikkert, det er meget stærkere end det gamle (reb)
3. som tåler meget, som knuser problemerLilian har starka nerver, så hon klarar nog av krisen
L. har stærke nerver, så hun kan sikkert klare krisen
4. stærk (om fx duft, smag), som mærkes tydeligt, kraftig, omfattende5. udmærket, dygtig, beundringsværdig m.m.6. som har magtFirmaet har brug for en stærk adm. direktør
starkdryck; starksprit; starkvin
drik med alkohol (alkoholdrik); spiritus (alkohol); hedvin
En lille stærkøl (svensk starköl = 4,5 % alkohol eller mer)
En stor stærkøl (svensk starköl = 4,5 % alkohol eller mer)
-
13 bjóða
[b̥jou:ða]býð, bauð, buðum, boðið1. vt1) предлагать; приглашать2)hún lætur ekki bjóða sér allt — она не желает со всем мириться, она не всё сносит
hann veit, hvað má bjóða bílnum — он знает, что автомобиль может выдержать
3) приказывать, повелевать4) оказывать2.imp:□bjóða íbjóða upp3.предложить себя (для чего-л.), вызваться сделать (что-л.)◊ -
14 stark
adjektiv1. stærk, som har muskler, som orker megetRepet håller nog, det är mycket starkare än det gamla
Rebet holder sikkert, det er meget stærkere end det gamle (reb)3. som tåler meget, som knuser problemerLilian har starka nerver, så hon klarar nogavkrisen
L. har stærke nerver, så hun kan sikkert klare krisen4. stærk (om fx duft, smag), som mærkes tydeligt, kraftig, omfattende5. udmærket, dygtig, beundringsværdig m.m.Elin är stark i matematik, men svag i andra ämnen
E. er dygtig til matematik, men ikke ret god til andre fag6. som har magtFirmaet har brug for en stærk adm. direktør7. om uregelmæssige verber der skifter vokal (grammatik, sproglige kategorier, ordbøger, om sproget m.m.)'Binda' är ett starkt verb som böjs 'binda, band, bundit'
'Binde' er et uregelmæssigt verbum der bøjes 'binde, bandt, bundet'Sammensatte udtryk:starkdryck; stark hallonsaft; starksprit
drik med alkohol (alkoholdrik); spiritus (alkohol); spiritus (alkohol)Særlige udtryk:Stark som en björn (häst, oxe)
Stærk som en okse, meget stærkEn lille stærkøl (svensk starköl = 4,5 % alkohol eller mer)En stor stærkøl (svensk starköl = 4,5 % alkohol eller mer)Drikke brændevin (alkohol, spiritus) -
15 taka af
1) развьючивать лошадь (тж. taka af hesti)2)3)taka e-ð af — а) отменять что-л., упразднять что-л.; taka af gamlan ósið — отменять старый дурной обычай; б) отклонять, отвергать что-л., отказываться, от чего-л.; в): taka af lim — ампутировать [отнимать] конечность; tók af höndina — (imp) руки не стало, руку оторвало; рука была отрублена
4)taka e-n af (lífi) — казнить [умерщвлять] кого-л.
5)6)taka af e-m fallið — поддержать [подхватить] кого-л. ( падающего)
7)snjó tekur af — (imp) снег тает
8)allt hvað af tekur — (imp) изо всех сил
9)það er tekið af grasi — (imp) роса высохла, трава суха
-
16 dæmi
* * *n., usually in pl., [dómr.]1. an example, case; hörð dæmi, a hard fate, Hkv. 2. 2; úlfa d., the case ( doings) of wolves, Hðm. 30; kvenna d., womanish example, behaving like a woman, Þorst. St. 52; at mér verði vargsins d., Band. (MS.) 35: in plur., forn dæmi ok siðu foreldra sinna (cp. the Germ. weisthümer, alterthümer), old tales and customs of their forefathers, Fagrsk. ch. 219; þessi dæmi (i. e. verses) öll eru kveðin um þenna atburð, Mork. 114; þó hafa mörg dæmi orðið í forneskju, many things have happened in olden times, Ó. H. 73 (margs d., Fms. iv. 172, less correctly), cp. dæmi-saga; spekingr at viti ok at öllu fróðr, lögum ok dæmum (old lore, tales), mannfræði ok ættfræði, Fms. vii. 102; Ari prestr hinn Fróði, er mörg d. spakleg hefir saman töld, Bs. i. 145, cp. also Barl. 47, 73, 112; hence fá-dæmi, an unexampled, portentous thing; eins dæmi, in the proverb, eins dæmin eru vest, viz. a singular, unexampled fate is the worst: used even of pictures, a story represented by drawing, Pm. 122: gramm. a citation, proof, nú skal láta heyra dæmin, now let us hear the proofs, Edda 49; þessi dæmi ( those references) ok nóg önnur, Anecd. 6, 15, 18, 21; draga dæmi af bókum, Sks. 468.β. example, generally; djarfari en d. eru til, Fms. iv. 311; vita dæmi til e-s, Róm. 234; umfram d., or dæmum, unexampled, portentous, Stj. 143, Fms. i. 214, viii. 52; svá sem til dæmis at taka, to take an example. Mar. 40, Bs. ii. 116; hence the mod. adverb, til dæmis (commonly written short t.d. = e. g.), for example; sem d. finnask, Fagrsk. ch. 9, Barl. 50; meir en til dæma, beyond example, Stj. 87, 167, 179.γ. example for imitation (eptir-dæmi, example); eptir dæmum Kristinna manna, Fms. v. 319; eptir þínum dæmum, Niðrst. 4; d. dæmi af e-u, to take example by it, Greg. 134.2. judgment, only in compds as, sjálf-dæmi, rétt-dæmi, justice, etc.COMPDS: dæmafátt, dæmafróðr, dæmalauss, dæmamaðr. -
17 NÆGJA
* * *ð, qs. gnægja (q. v.), [gnógr]:—to be enough, suffice; sem nægir, Dipl. iv. 2; nægir at þeir trúi því sem trúir Heilög kirkja, H. E. i. 519: with dat., sá hefir nóg sér nægja lætr, a saying; hefir hann alla út lukt svá at mér vel nægir, so that I am quite contented, Dipl. iv. 5; lét Brandr sér vel n. fyrir sik ok sína arfa þeir penningar sem, 12.II. reflex. to suffice; sem nægisk með mjólk ok hunangi, Stj. 259; þóat skírnin nægisk, K. Á. 20; þótti þeim sér ekki nægjask heimrinn, Edda (pref.) -
18 bra
I adjektiv1. god, fin, udmærket, dygtig m.m.Jag har tur, jag har ett bra jobb
Jeg er heldig, jeg har et godt job
2. hæderlig3. rask, sundI dag går det bättre, det går faktiskt riktigt bra
I dag går det bedre, det går faktisk rigtig godt
4. temmelig stor/langBra så? (är det bra så?)
Ønskes der noget mere? (ved indkøb)
Det blir nog bra med det, det kommer att ordna sig!
Det skal nok blive godt!
Vad är den bra för?
Hvad skal den bruges til?
Det är lika bra att..., det er bäst att...
II adverbiumDet er bedst at..., må hellere...
1. udmærket, på en tilfredsstillende mådeBra, då går vi vidare!
Godt, så kan vi fortsætte!
Mår du bra i dag?
Har du det godt i dag?
2. meget, rigeligtTa bra med sås, jag har mer i köket!
Tag rigeligt med sovs, der er mere i køkkenet!
Bra kirrat!
Godt gjort!
Ha det så bra!
Ha'det godt!
Det stämmer bra det!
Det stemmer!
-
19 rymma
uregelmæssigt verbum1. rømme, flygte, stikke afEn fange fra fængslet i K. er flygtet (K.=fængsel i Sthm.)
2. rumme, indeholde -
20 chien
chien1 [sĵjẽ]〈m.〉♦voorbeelden:chien de chasse • jachthondchien de garde • waakhondchien de temps, temps de chien • hondenweerchien courant • jachthond(la rubrique des) chiens écrasés • de gemengde berichtenfaire le jeune chien, être bête comme un jeune chien • zo dartel zijn als een jonge hondattention! chien méchant! • pas op voor de hond!garder à qn. un chien de sa chienne • nog een appeltje met iemand te schillen hebbenn'être pas bon à jeter aux chiens • het aankijken niet waard zijn〈 spreekwoord〉 qui veut noyer son chien l'accuse de la rage • als men een hond wil slaan, kan men licht een stok (knuppel) vindenporter des chiens • een pony dragense regarder en chiens de faïence • elkaar stilzwijgend zitten uit te dagenmalade comme un chien • zo ziek als een honds'entendre, vivre comme chien et chat • als kat en hond levennager comme un chien de plomb • zinken als een baksteenen chien de fusil • met opgetrokken knieën————————chien2 [sĵjẽ],chienne [sĵjen]1. m1) hond2) elegantie, charme, sex-appeal3) haan [geweer]2. chien/chienneadj1) gemeen, hardvochtig2) gierig, zuinig
- 1
- 2
См. также в других словарях:
Le Cheval venu de la mer — Données clés Titre québécois La Chevauchée magique Titre original Into the West Réalisation Mike Newell Scénario Jim Sheridan David Keating Acteurs principaux … Wikipédia en Français
Tír na nÓg — Pour les articles homonymes, voir Tír na nÓg (homonymie). Tír na nÓg, désigne en gaélique « la Terre de l éternelle jeunesse », l un des plus connus des « autres mondes » de la mythologie celtique irlandaise, connu notamment… … Wikipédia en Français
Tir na nOg — Tír na nÓg Pour les articles homonymes, voir Tír na nÓg (homonymie). Tír na nÓg, désigne en gaélique « la Terre de l éternelle jeunesse », l un des plus connus des « autres mondes » de la mythologie celtique irlandaise, connu… … Wikipédia en Français
Tír na nóg — Pour les articles homonymes, voir Tír na nÓg (homonymie). Tír na nÓg, désigne en gaélique « la Terre de l éternelle jeunesse », l un des plus connus des « autres mondes » de la mythologie celtique irlandaise, connu notamment… … Wikipédia en Français
Le Cheval Venu De La Mer — (Into the west) est un film irlandais de Mike Newell tourné en 1992 et sorti en 1994 en France. Le scénario a été écrit par Jim Sheridan, d’après le roman de Michael Pearce. Sommaire 1 Synopsis 2 Analyse 3 … Wikipédia en Français
Le cheval venu de la mer — (Into the west) est un film irlandais de Mike Newell tourné en 1992 et sorti en 1994 en France. Le scénario a été écrit par Jim Sheridan, d’après le roman de Michael Pearce. Sommaire 1 Synopsis 2 Analyse 3 … Wikipédia en Français
Anders Isaksson — (né le 9 mai 1943 à Piteå mort le 17 janvier 2009[1]) est un journaliste, écrivain et historien suédois. Il est notamment connu pour son ouvrage en 4 volumes sur le parti social démocrate suédois des travailleurs et sur la vie du premier ministre … Wikipédia en Français
a — acar·a·pis; ac·a·ri·a·sis; ac·a·ri·a·sis; ac·a·ri·na; ac·a·ri·nar·i·um; ac·a·rine; ac·a·ri·nol·o·gy; ac·a·ri·no·sis; ac·a·ro·ce·cid·i·um; ac·a·roid; ac·a·rol·o·gist; ac·a·rol·o·gy; ac·a·ro·pho·bia; ac·a·rus; acat·a·lep·sy; acat·a·lex·is;… … English syllables
-dac·ty·lous; — ab·i·e·tate; ab·i·e·tene; abio·gen·e·sis; abi·og·e·nist; abra·si·om·e·ter; ab·sorp·ti·om·e·ter; aca·cat·e·chin; ac·ac·e·tin; acad·e·mist; acad·e·my; ac·cel·er·om·e·ter; ac·e·tab·u·lar; ac·e·tab·u·lar·ia; ac·e·tab·u·late; ac·e·tab·u·lif·era;… … English syllables
-dac·ty·ly; — ab·i·e·tate; ab·i·e·tene; abio·gen·e·sis; abi·og·e·nist; abra·si·om·e·ter; ab·sorp·ti·om·e·ter; aca·cat·e·chin; ac·ac·e·tin; acad·e·mist; acad·e·my; ac·cel·er·om·e·ter; ac·e·tab·u·lar; ac·e·tab·u·lar·ia; ac·e·tab·u·late; ac·e·tab·u·lif·era;… … English syllables
-dac·tyl·ism; — ab·i·e·tate; ab·i·e·tene; abio·gen·e·sis; abi·og·e·nist; abra·si·om·e·ter; ab·sorp·ti·om·e·ter; aca·cat·e·chin; ac·ac·e·tin; acad·e·mist; acad·e·my; ac·cel·er·om·e·ter; ac·e·tab·u·lar; ac·e·tab·u·lar·ia; ac·e·tab·u·late; ac·e·tab·u·lif·era;… … English syllables
